Om Anders
Anders har gennem mange år været engageret i Rudersdals forenings- og idrætsliv, blandt andet som tidligere leder af FC Rudersdal. Her har han oplevet, hvordan frivillighed, idræt og stærke fællesskaber skaber værdi for både børn, unge og voksne.
Fra idé til handling
Anders har blandt andet bidraget til nye idrætsfaciliteter som kunstgræsbanen på Rundforbi og padelbanerne i Vedbæk samt været med til at starte idrætsklasser, hvor unge kan kombinere sport og skole.
Fokus for Rudersdal
Politisk arbejder Anders særligt for stærkere foreningsliv, større valgfrihed og bedre vilkår for erhvervslivet. Han ønsker bedre idrætsfaciliteter, mere frihed til at vælge mellem offentlige og private tilbud samt en kommune med mindre bureaukrati og hurtigere sagsbehandling.
“Kommunen skal skabe rammerne for, at mennesker, foreninger og virksomheder kan lykkes – ikke stå i vejen for dem.”